Rosé portvin og fisk

Rosé portvin og fisk

Vi fik her den anden dag et spørgsmål: "Kan man ikke drikke rosé portvin i sin rene form med fisk?". Det lød som noget vi måtte teste på egne maver, før vi kunne give et værdifuldt svar, så det var hvad vi gjorde - Fisk og portvin er genialt!

Umiddelbart ville vi anbefale en hvid portvin til fisk, men på grund af sin syre, havde vi en idé om at Rosé portvin faktisk også kunne være et ret godt bud på en portvin til en lækker fisk. Her var det da rimelig heldigt, at Nicolai lige havde fanget en frisk stor havørred - Frisk fersk havørred og økologisk Rosé portvin i vores nye portvinsglas! Bliver det bedre? 

 

Opskrift på fisk og portvin

Med sin friskhed fra syren gør Rosé Portvin sig faktisk overraskende godt til lige netop denne form for mad bestående af portvin og fisk. 

Hvad skal du bruge:

- Laks/Ørred
- Rodfrugter, Kartoffelbåde, Hvidløg fed
- Hjemmelavet dilddressing med cremefraiche, hvidløg og dild
- Quinta do Tedo rosé portvin

Fremgangsmåde
Du starter med at ordne dine rodfrugter og kartofler. Skær dem i både og smid dem på en bradepande med en masse fed hvidløg. Kom olie og salt udover og smid dem i ovnen.

Derefter ordner du din fisk, så du har det antal fileter du skal bruge. Steg dem på en pande med rigeligt med smør ;) Når du steger din fisk er det utrolig vigtigt, at du smager på din iskolde rosé portvin fra portvinsflasken. Så lover vi, at du får et smil på læben.

Imens fisken steger og du får smagt på portvinen, kan du gå igang med din friske dilddressing. Start med at komme frisk dild i en skål, som du i sidste ende kan bruge til servering. Hak et fed hvidløg og kom ned i skålen sammen med en passende mængde creme fraiche. Wupti - nu har du en vildt smagfuld og frisk dressing, som passer super godt til den syrlige rosé portvin og den fede fisk. 

Kan man drikke portvin til fisk?

Mens dette blogindlæg er ved at nå sin ende og glasset snart er tomt, må vi bare konkludere, at rosé portvin og fisk er yderst velsmagende. Fremover vil Rosé portvinen ikke kun blive spist til snacks, eller blive hældt i drinks. Den kan nemlig SAGTENS drikkes til aftensmaden, hvis man vil prøve noget lidt anderledes og spændende. Med sin syre, vil vi næsten vove og påstå, at det ikke kun er fisk den kan drikkes til. Vi vil prøve at samle nogle flere retter til rosé portvinen i fremtidige indlæg, så du kan blive overbevist om, at fisk eller andre retter og portvin går hånd i hånd.

Skål og velbekomme
Nicolai, Portvinsflasken


Tilbage til blog

Køb din portvin her

1 af 10

Har du lyst til at modtage portvinstilbud?